Specifikke instruktioner til frem- og tilbagegående kedelrist

Stempelristen er en lille mekaniseret rist udviklet på basis af den faste trinriste. Det har karakteristika af enkel struktur, bekvem fremstilling, lavt metalforbrug og god støvfjernelseseffekt. Udbredt i små industrielle kedler, er det en slags forbrændingsudstyr med store udviklingsmuligheder.
Strukturen af ​​frem- og tilbagegående rist omfatter: skrå frem- og tilbagegående rist, vandret frem- og tilbagegående rist og vandkølet frem- og tilbagegående rist. Der er to typer skrå frem- og tilbagegående kedelriststrukturer, den ene er den mere almindelige skrå frem- og tilbagegående rist, og den anden er den vandkølede frem- og tilbagegående rist udviklet i de senere år.
Den generelle skrå frem- og tilbagegående kedelrist består hovedsageligt af faste riststykker, bevægelige riststykker, transmissionsmekanisme og frem- og tilbagegående mekanisme. Hele forbrændingsfladen på risten er sammensat af faste ristestykker og bevægelige ristestykker, som stables med mellemrum i en trinvis form og hælder 15 grader. ~20. trompet. Monter den faste rist på den faste ristbjælke, og fastgør derefter den faste ristbjælke på det skrå kanalstålbeslag. Den bevægelige rist monteres på den bevægelige ristbjælke, og den bevægelige ristbjælke læner sig op af rullerne frigjort fra de to ender af den faste ristbjælke. De nederste ender på begge sider af alle bevægelige ristbjælker er forbundet som helhed med forbindelsesstænger.
Når motoren startes, driver transmissionsmekanismen det excentriske hjul til at passere gennem den bevægelige stang, plejlstang, push-pull aksel og plejlstang, så den bevægelige rist bevæger sig frem og tilbage på den faste rist. Det frem- og tilbagegående slag er generelt 30 ~ 70 mm, og kullet bevæger sig nedad og bagud i overensstemmelse hermed. Motoren styres af et tidsrelæ, og tænd-sluk-tiden justeres i henhold til kravene til forskellige kedelbelastninger og kultyper.
Den vandkølede frem- og tilbagegående kedelrist er hovedsageligt sammensat af butterfly støbejernsrist, vandrørsramme, transmissionsmekanisme og frem- og tilbagegående mekanisme. Vandrørsstativet er sammensat af en række lige rør med begge ender svejset på samlerøret, og de forreste og bageste samlerør er henholdsvis forbundet med forbindelsesrøret og damptromlen for at danne en cirkulationsløkke. Den sommerfugleformede støbejernsrist er indstøbt mellem rørene på vandrørsstativet. Kontaktfladen mellem risten og røret er belagt med metalpulver blandet med vandglas, og er tæt støbt med moduler. Strømmen af ​​grydevand afkøler den sommerfugleformede støbejernsrist. Bag den skrå frem- og tilbagegående rist er nogle udstyret med en udbrændingsrist (også kendt som en efterbrænderrist). Asken brænder stort set alt brændbart af på denne rist, vend derefter risten om og dump al asken ud. På grund af den alvorlige luftlækage fra den udbrændte rist og komplicerede klimaanlæg er askegraven sædvanligvis forseglet med vand, og slaggen udledes regelmæssigt eller kontinuerligt.
Når den skrå frem- og tilbagegående rist bruges sammen med kul med mere flygtigt indhold og hurtig antændelse, er det let at brænde ved udgangen af ​​kulbeholderen, og kulbeholderen udsender røg. For at eliminere denne defekt kan sekundærluften bruges til at blæse flammen til ovnen gennem kuldøren. Men en mere gennemgribende løsning er at forbedre kulfodringsanordningen under kulskullen, så kullet forlader kulskovlen og derefter passerer gennem kulfodringspladen og sendes ind i ovnens dybde, før den brændes.
Den skrå frem- og tilbagegående kedelrist er den samme som kædeovnen. For at få kullet til at antænde jævnt og styrke gasblandingen i ovnen, er det også nødvendigt at arrangere ovnbuen. Til den specifikke situation for den frem- og tilbagegående rist kan en forholdsvis enkel skrå forreste bue generelt anvendes. Ved afbrænding af bituminøst kul og brunkul har nogle ikke en lav og lang bagbue, men bruger en mellembue eller en mellemskillevæg til at matche den forreste bue for at hjælpe det nye kul med at antænde. Mellembuen eller skillevæggen kan være helt lodret, eller den nederste del kan være lodret, og den øverste del kan skrå fremad. Ved afbrænding af bituminøst kul anvendes ofte en lodret bagvæg, ligesom der også opsættes nogle slaggeholdebuer, det vil sige, at en lille bue forlænges på bagvæggen for at lede varmen til udbrændingsområdet, så asken og slaggen. kan brændes helt.